lørdag den 1. december 2012

1. december

Så oprandt 1. december. Og julen er skudt i gang.
Manden tog i nat den første julefrokost.
Nissen var forbi med pakkekalender.
Morfar var forbi med en chokoladekalender.
Farmor og Farfars nisse, Hyggen, kom med adventsgaver til alle.
Bankens skrabejulekalender var med i posten.
Radioen kørte med ene julesange.
Det er pivkoldt - og op ad dagen begyndte det at sne. Og sne og sne og sne. Og sneed blev liggende. 
Jeg håber den endnu ligger der i morgen, hvor det er søndag og vi alle har fri - så skal vi i hvert fald en tur i sneen.


Vores egen Nisse havde en pixi-julekalender med - en pixibog hver aften. Jeg må indrømme, jeg glædede mig til at skulle læse godnathistorie. Det har stået lidt stille den seneste tid.
Men Clara Victoria snappede den ud af hånden på mig - og insisterede på at læse højt. Min store unge - som nu også tæller ned til sin fødselsdag; 7 år om lidt....

Nu er december for alvor skudt i gang...

 Julekalenderen er fra min barndom - og jeg bliver så glad hvert år, når den findes frem...



 et lille skud fra i morges.




Hannah hænger julekalendere op
Clara læser højt for Hannah - Nissen havde skrevet udenpå pakken





Nathygge i sofaen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar