Overskuddet er minimalt herhjemme. Og der skal ikke ret meget til førend
vi hvæser.
Og forleden var jeg ved at brænde totalt sammen overfor manden. Han havde taget stikket ud af vores computer, så alt det, jeg sad og arbejdede med blev slettet (der er ikke ordentligt batteri, så vi er nødt til at have den i lader konstant).
Jeg var totalt hvidglødende - og havde der ikke været unger, havde jeg nok reagerede endnu mindre hensigtsmæssigt. Nu var jeg totalt kølig - men nok ingen tvivl om at det i mimik og kropssprog kunne læses, hvor vred jeg var.
For lidt siden kom min mand hen til mig og igen undskyldte - og sagde han var ked af at han havde gjort det. Inden jeg svarer, kommer det fra Clara Victoria:
"Man behøver ikke tænke på noget, der er sket. Når det er sket, så er det sket, og så kan man ikke gøre noget ved det. Man skal altså ikke hele tiden gå og tænke på sådan noget!"
Min mand svarer, at man ind imellem bare kommer til at tænke på sådan noget og at det kan være svært at få tankerne væk fra det igen.
Jeg tilføjer at hun har totalt ret - og at hendes betragtninger er meget meget kloge!
Hertil svarer hun:
"Jeg er altså ikke ekspert i sådan noget. Jeg går jo kun i 2. klasse!"
Forleden kom Clara Victoria med denne fortælling:
"Mor, én fra min klasse havde ikke lavet lektier til i dag. Og midt i timen blev hun ked af det, men hun lod være med at græde og holdt det bare inden i sig. Så sagde jeg til hende, at det ikke var godt og at man kan få rigtig ondt i maven af det. Det var rigtig synd for hende. Jeg prøvede også at trøste hende - og jeg sagde, at hun jo nok skulle nå det inden vi kom i 3. klasse....Og mor - jeg gjorde altså mit allerbedste for hende...."
Jeg er stolt af hende! Jeg synes, hendes tanker og betragtninger er så store - og hun er et meget fint væsen!! Min store, empatiske, kloge pige!!
Og forleden var jeg ved at brænde totalt sammen overfor manden. Han havde taget stikket ud af vores computer, så alt det, jeg sad og arbejdede med blev slettet (der er ikke ordentligt batteri, så vi er nødt til at have den i lader konstant).
Jeg var totalt hvidglødende - og havde der ikke været unger, havde jeg nok reagerede endnu mindre hensigtsmæssigt. Nu var jeg totalt kølig - men nok ingen tvivl om at det i mimik og kropssprog kunne læses, hvor vred jeg var.
For lidt siden kom min mand hen til mig og igen undskyldte - og sagde han var ked af at han havde gjort det. Inden jeg svarer, kommer det fra Clara Victoria:
"Man behøver ikke tænke på noget, der er sket. Når det er sket, så er det sket, og så kan man ikke gøre noget ved det. Man skal altså ikke hele tiden gå og tænke på sådan noget!"
Min mand svarer, at man ind imellem bare kommer til at tænke på sådan noget og at det kan være svært at få tankerne væk fra det igen.
Jeg tilføjer at hun har totalt ret - og at hendes betragtninger er meget meget kloge!
Hertil svarer hun:
"Jeg er altså ikke ekspert i sådan noget. Jeg går jo kun i 2. klasse!"
Forleden kom Clara Victoria med denne fortælling:
"Mor, én fra min klasse havde ikke lavet lektier til i dag. Og midt i timen blev hun ked af det, men hun lod være med at græde og holdt det bare inden i sig. Så sagde jeg til hende, at det ikke var godt og at man kan få rigtig ondt i maven af det. Det var rigtig synd for hende. Jeg prøvede også at trøste hende - og jeg sagde, at hun jo nok skulle nå det inden vi kom i 3. klasse....Og mor - jeg gjorde altså mit allerbedste for hende...."
Jeg er stolt af hende! Jeg synes, hendes tanker og betragtninger er så store - og hun er et meget fint væsen!! Min store, empatiske, kloge pige!!
Andre dage er det mere alvorlige emner, der strejfer hendes tanker. Fandt denne note på sofabordet:
