lørdag den 23. februar 2013

Årets første udendørs aftensmad!

Først gik vi på jagt efter foråret - og fandt de første tegn..Foruden den meget tiltagende dagslængde (og dermed lysmængde). Ungerne jublede og vi ledte hele haven igennem - for hvor meget har mon overlevet al den ombygning af haven sidste år?





Pigerne legede rigtig godt sammen:



Så rydde vi op og lossede traileren fyldt. Kørte ned for at sælge flasker - og for 
pengene handlede vi ind til lidt pølser over bål...Pigernes ønske efter at have hjulpet til!
Og da vi havde ryddet ud og ryddet op, kørt på lossepladsen et par gange og fældet hvad der fældes skulle, tændte vi op i bålfadet:




Og så ristede vi pølser og bagte snobrød (eller som Hannah sagde: Vi snoede brød), hyggede, smøfrøs, legede, spillede fodbold og nød årets første aftensmad udenfor:







Desværre kunne vi ikke indfri ungernes sidste ønske:

Clara: Det her er bare så hyggeligt, at jeg helt får lyst til at sove ude også...Kan vi ikke godt det? Bare slå telt op og så kan vi sove herude???

onsdag den 20. februar 2013

Disney

Nogle påstår at Disney er alt for kommercielt...Men kan det få mine børn til at spise tomater, løg, rød peber - og give os en hyggelig madstund, så værsgo!!


Lady og Vagabonden-mad a la Mor og Hannah - velbekomme!