Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.
Jeg drikker ikke øl.
Krokus står ikke på mit bord, men vælter frem i græsset.
Jeg har endnu ikke sået kruspersille.
Jeg har endnu ikke slået plænen.
Men jeg har haft en fantastisk eftermiddag med Hannah og Pernille.
Jeg er ved en fejl blevet kaldt "mor" igen - af en unge, jeg elsker så uendelig højt.
Vi har spist årets første have-is.
Vi har diskuteret om hvorvidt temperaturen tillod dem at smide tøjet og lege vandkamp.
Vi har plukket mælkebøtter til Frederik.
Jeg har kravlet rundt på maven for at tage billeder - til lyden af den klareste latter.
Jeg har nydt og elsket. Været til i nuet.
Større gave fås ikke.
