fredag den 15. februar 2013

gamle huse, fætre, retro, playmobil, tapet, børnearbejde og meget andet


Noget af det, jeg elsker ved gamle huse er deres sjæl...Nogle gange i smuk stil, andre gange det vildeste retro, andre gange igen må man bare undres. Men ens for alle tingene er at det rummer historie og giver huset sjæl. Under ombygning forsvinder det meste af dette.... Som fx. dette tapet, der ikke stod til at redde: 

Denne lampe ligner noget fra 70erne. Den er grim som arvesynden, men jeg synes den alligevel er fantastisk! Den hænger i vores baggang - et rum som altid vil forblive et gennemgangsrum, opbevaringsrum og vaskerum. Et rum som godt kan blive fyldt med stil - men det er ikke vores stil ;) Derfor har jeg nedlagt forbud mod at denne lampe forsvinder...Den skal lige renses og loftet males...

Og når der bygges om med små børn, så handler det om at gøre tingene sammen. Børnenes tålmodighed er lille. Men de synes det er fedt at få lov at være med - på deres præmisser. Og at stikke dem en spartel eller lign. ændrer ikke meget på arbejdsgangen..Og så er det hyggeligt at være sammen om det!!
Her sagde jeg bare til ungerne, at gik de forbi og fik lyst til at hive lidt i tapetet, måtte de gerne! Og vupti var der 4 børn i gangen, som hev og sled og rensede tapet af:

Jeg synes det er tophyggeligt!!


Men der er heldigvis også plads til masser af leg og hygge, når ungerne er her. I dag er mine nevøer her.
Adspurgt om, hvad de allerhelst ville, dagen bragte af oplevelser og mad, svarede de:

Laust: Jeg vil bare gerne lege med Hannah og Clara og Jakob
Clara: Jeg vil bare gerne at du laver noget sammen med os, mor.
Hannah: Jeg vil bare gerne spille og lege
Jakob: Jeg vil gerne lege med duplo og playmobil

...Og det er da nemt så...Ungerne trænger bare til en dag, hvor stikket hives ud....Jeg elsker at de 4 unger er triptraptræsko! en aldersspedning på mindre end 3 år mellem de 4 børn...Og efterhånden laver de ikke meget andet end at hygge, når de er her!!




 





torsdag den 14. februar 2013

influenzaramt


Der er bedring i sigte nu på 3. dagen....Heldigvis!


Men sygdom eller ej: Jeg synes hun er smuk!!!