fredag den 15. marts 2013

Idrætsgymnastik

Vores fredage er fantastiske. Intet mindre!
Pigerne hentes og vi kører til idrætsgymnastik.
Det er første år, pigerne dyrker det.
Begge piger er vilde med det: 
De stråler og kæmper, sveder og jubler.
Der er struktur og faste rammer.
Masser af udfordring og udvikling.
Men allerbedst: Der er glæde og hygge.

Man burde ikke tro, at der er energi efter en lang institutionesuge.
Men på en eller anden måde bobler begge piger af energi
i de 1½ time der dyrkes gymnastik.

I aften fangede jeg disse billeder af Clara Victoria,
da hun ville vise mig noget af det, de øver i hendes gruppe.
Vi arbejder os hen imod opvisningen i april.
Og jeg synes, det er fedt at se, 
hvordan koncentrationen er i top:






torsdag den 14. marts 2013

Sygdom

Vi tilføjer nu en ny børnesygdom på listen over, hvad ungerne rager til sig: Skarlagensfeber.
Den havde jeg sgutte luret. 
Og havde den sygeplejerske, som tog en blodprøve på mig, ikke sendt mig videre, så havde jeg ikke så meget som overvejet at søge læge...
Jeg havde egentlig kategoriseret det som virus og deraf udslæt.
Og hun ser farlig ud med det udslæt - og jeg havde også undret mig over at det var så meget værre end det, vi normalt ser, når ungerne får virus :(
Nå, men....Så er det også prøvet...Nu kan vi afvente hindbærtunge og hud, der skaller af i flager :/

Nu vil jeg sove til middag med Hannah - det var en lang nat med hende. 
Heldigvis er hun noget af det kæreste og sødeste! Jeg elsker at være sammen med hende!!
...Og jeg kunne ligge i timevis bare at kigge på hende, når hun sover!

Børn er en fantastisk gave - sygdom eller ej!!!



mandag den 11. marts 2013

Venskaber

The Best of Friends
From "The Fox and the Hound"
Composed by Richard Johnston and Stan Fidel

When you're the best of friends
Having so much fun together
You're not even aware, you're such a funny pair
You're the best of friends

Life's a happy game
You could clown around forever
Neither one of you sees your natural boundaries
Life's one happy game

If only the world wouldn't get in the way
If only people would just let you play
They say you're both being fools
You're breaking all the rules
They can't understand your magic wonderland

When you're the best of friends
Sharing all that you discover
When these moment have passed, will that friendship last?
Who can say if there's a way?
Oh I hope . . . I hope it never ends
'Cause you're the best of friends


Hmmm...Konsekvenspædagogik - men hvor rammer konsekvensen?


Som mor - eller nok rettere som forælder - må man hele tiden gøre sig overvejelser.
Hvorfor gør jeg, som jeg gør.
Hvorfor siger jeg som jeg siger?
Hvorfor laver jeg de regler, jeg gør?
Hvorfor, hvorfor, hvorfor....
Hvorfor dit, og hvorfor dat!




Og som i historien om SpørgeJørgen, ender vi forældre ind imellem som Jørgens forældre.
Omend det er os selv, der stiller spørgsmålene.




...Og en dag blev det hans (eller hendes) mor og far for meget...

Sådan endte det også her en dag.

Hannah Kirstine var inde i en periode, hvor hun konsekvent suttede på sit hår.
Vi snakkede med hende om det.
I hendes hoved blev det til blablabla fremfor handling.
Vi tog stille hendes hår væk.
Og øjeblikket efter sad det der igen.

Og så fløj det ud af munden på mig:
"Nå, men bliver du ved, så må du jo have det klippet"


Da så hun sådan ud:



Lækker og fræk. Med hår, der kunne sættes i yndige frisurer...Men hvis behov var det egentlig?
I hvert fald ikke Hannah - som er fræk, en drengepige, aktiv og...Ja, hun er lækker, men ikke indbegrebet af en yndig pige...

I går sad håret så i munden igen.
Og har man som forælder sagt A, så må man også sige B.

Dammit at det var søndag.

Projektet måtte udsættes.

Yndlingsfrisør havde lukket i dag.

Grrrr...

Billigfrisør havde ikke tid.

Aarrgghh....

Tik tak tik tak.

Og mandag er svømmedag...

Men ind i tilfældig salon - hos frisør, der gav en ok pris.


Og jo jo. Fin og højt på strå sad hun der og følte sig som prinsesse.
Og jo mere hun blev nusset om, desto mere slappede hun af og bare nød det!


 Efter svømmetur og på vej i seng så hun nu sådan ud:


Total lækker og med frisure, der ikke længere er til gene. Og som i øvrigt heller ikke kan puttes i munden...







Og for nu at vende tilbage til tankerne om konsekvenspædagogikken, som 
jeg i desperation ind imellem må erkende, at jeg forfalder til:

Da jeg fortalte Hannah, at håret måtte klippes, var hendes kommentar:
NÅ!!!!


Hun kunne simpelthen ikke være mere ligeglad!


Clara Victoria derimod...

Stakkels bette pige sad ved siden af. Med tårer, der bare steg op i øjnene. 
Og med store våde øjne, kiggede hun på mig og sagde:
Jamen, mor, det kan du ikke!
Mig: Jo, det kan du tro, jeg kan! 
Clara: Jamen mor, hendes hår er bare SÅ smukt! Og det er dejligt at røre ved. Og jeg kan altså godt lide at sætte det og rede det og....
....Og så brød hun sammen og bare græd!!

Det er hendes helt store drøm at få langt hår.
Og hendes hår vokser SÅ uendeligt langsomt.
Langt hår er noget af det smukkeste, hun ved.
...Og så kommer den onde mor og beordrer det klippet af.



Konsekvenspædagogik, min bare....!


søndag den 10. marts 2013

Mine gener...

Vi har besøgt min mormor til aften. På hendes skænk stod disse to billeder ved siden af hinanden.
Jeg kan vist ikke løbe fra min families gener :)