fredag den 7. august 2015

Sig nærmer tiden....




Nu nærmer sommerferien sig sin afslutning.
Pigerne har holdt 6 ugers ferie og er ved at være modne til en mere struktureret hverdag igen. 
Men vi har NYDT at være sammen, pigerne og jeg!
Med sommerferiens afslutning nærmer sig også en praktikalitet, som jeg ikke plejer at brænde for:
Madpakkerne.
*suk*
Jeg er ikke fan af madpakker - og er ikke ret god til at strukturere dem.

Med Claras nye cøliakidiagnose ser tingene dog anderledes ud.
Det er ikke så nemt med letkøbte løsninger mere.
Det er slut med at forkæle hende med skolemad (hvilket hun nu også kun har prøvet 3-4 gange).
Det er slut med liiiige at lave en hurtig pastasalat eller pasta og kød. Glutenfri pasta er ikke så nemt at arbejde med i kold tilstand. Det er slut med rugbrødsmadderne.
Så jeg har nu lidt liggende i fryseren. Og det er ikke bare "nice to have" men "need to have" i en hverdag som vores. Det skal være min nye rutine.
Så jeg er i gang med at klargøre.
Bananpandekager.
Havreboller.
Pølsehorn. 
Frikadeller.

Og faktisk er jeg selv ret vild med en del af det. 
Så meget at jeg gruer for den måned Hannah og jeg snart skal i gang med på glutenrig diæt, så vi kan blive cøliakitestet. Vi skal i en måned begge have svarende til 4 skiver helt hvidt brød om dagen. Yrdk!
Jeg vil se frem til og glæde mig til müsli, havreboller og pandekager igen.

Og det bedste ved kosten er næsten, at diætisten har sagt god for den måde, vi gør det på. 

Mums!

.....Når sundhed er lækkert og nemt!