fredag den 16. august 2013

møgkræ

Her er hvad jeg pillede ud af min ankel
efter det møgkræ til en hveps 
havde stukket mig.
Lige dér.
På ydersiden af anklen.
På et sted, hvor huden er stram.

Av for #biiiiiiiiip#

tirsdag den 13. august 2013

mental klargøring til snarligt efterår....

Det regner. Og regner. Og regner. 
Efter en fantastisk sommer fyldt med varme og sol og mere sol er regnen nu kommet. Det kan mærkes at lyset ikke fylder mig i samme grad mere.
Har haft en formiddag bare for mig - og fået ordnet lidt praktisk.
Og nu mens vaskemaskinen kører, vil jeg tillade mig at smække stængerne op, nyde efterårets første varme, cremede, stærke suppe - og tænke lidt tilbage på sommeren....
En sommer fyldt med lys, med mennesker der virkelig vil mig når tingene bliver skæve, med selvudvikling og prioritering af tingene i mit liv.

Billedet her er så langtfra perfekt - men jeg elsker det alligevel. Min svigerinde og min niece. En sommerdag i haven. Fyldt med latter. Med plads til at være sig selv - og til at søge roen når nødvendigt. Med varme og lyst til at være sammen. Med flere generationer. En dag fyldt med kærlighed og omsorg!

Og nok er jeg ikke altid enig med min svigerfamilie omkring prioriteringer og livsværdier.
Men dog kunne jeg nok ikke få det bedre - en svigerfamilie, som vil mig. 


Og selvom tingene i øjeblikket er svære, så er der så mange gode ting omkring mig. 
Og ikke mindst gode mennesker.
Jeg er heldig!!
Og meget taknemmelig!