tirsdag den 23. juli 2013

Sommerferie - uden planer







Når tingene gør ondt....

...Når:
tankerne bliver for svære,
folks reaktioner for voldsomme,
verden for svær at læse,
tingene for store at håndtere...
 
Så har jeg skjult mig i min hårde skal.
Puttet lag på lag på lag udenpå.
- Nogle gange så jeg til sidst ikke har kunnet mærke mit inderste jeg.
 
...Jeg øver mig i øjeblikket.
På at se frygten i øjnene, droppe destruktive ord i mit vokabularium samt lytte til min mavefornemmelse.
 
Jeg håber det leder mig i den retning, jeg gerne vil!!
Lige nu føles det i hvert fald rigtigt!
 
 

fredag den 12. juli 2013

Kys det nu, det satans liv!





En aftentur i skoven.
En barnehånd i min.
Flettede fingre med min mand.
Kameraet over skulderen.
Listesko - for hvad mon vi kan se?
Dyrespor i mudderet.
Små frøer der hopper hurtigt afsted.
Masser af småfugle.
Nyudsprungne åkandeblomster.
Halvstore ællinger.
Gæs. Sommerfugle. Insekter.
Og en død frø.
Masser af leg op og ned ad bakker.
Latter.
Og en stund til bare at være.






onsdag den 10. juli 2013

På vej i byen


4½ år
og har selv valgt tøj,
har selv valgt taske,
har selv valgt briller,
har selv pakket taske,
har selv plukket blomsten
...og glæder sig som en lille vild.

Er på vej på play date med verdens sødeste Pernille.
En fantastisk veninde så fyldt med sjove lege og stor empati. 
En knuselsket pige, som bare har så stor betydning.

Og her gik så Hannah. 
Men lette skridt - nærmest svævende.
Og med højt løftet hoved.

Intet kunne vælte hende.

...Og aftenen levede i den grad op til hendes forventninger.



Lænker




Til dig, som har lært mig om lænker.
Om at være bundet og om at slippe fri!

Jeg er mere end taknemmelig
- og skylder dig meget!